DK
EN

Gødningsstrategi majs

goedningsstrategi_majs

Majs 

- Majs gødskes mest fordelagtigt samtidig med såningen. 
- Gødningen placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet.

Det bedste til Majsen

- Dan Gødning er ideel som startgødskning til majs, og hele fosformængden er vandopløselig.
- Startgødning gives som placeret gødskning, samtidig med såningen. 

Forsøg
Landsforsøg med placeret startgødskning til majs har vist at placeringen skal ske ca. 5 cm. under - og ved siden af frøet. Forsøgene har også vist at det primært er fosfor (P) der er den begrænsende faktor i denne startfase. Placering af 8-15 kg fosfor har givet signifikante merudbytter i forhold til grundgødet.

Udstyr
Med Dan Gødning får man en hidtil uhørt problemfri placering af gødningen. Udstyret til Dan Gødning kræver ikke mere vedligehold, eller giver mere slitage end tilsvarende udstyr til placering af fast gødning.

Næringsstofferne er 100% opløste og plantetilgængelige.

Gødningen flyder let f.eks. i et dyserør placeret bag på en harvetand.

I en afgrøde som majs, hvor kemisk ukrudtsbekæmpelse er problematisk efter etablering, er der ingen grund til også at startgødske ukrudtet mellem rækkerne.

Med Dan Gødning har man også en mulighed for at startgødske samtidig med en kombineret radrensning og ukrudtssprøjtning. Således opnår man flere funktioner i én arbejdsgang.

Vær opmærksom på
Af og til vil man gerne gødske sin majs efter fremspring - dette er meget vanskeligt! Majsen er særdeles følsom overfor gødning (fast som flydende) i bladskederne, derfor anbefaler vi ikke, at man forsøger dette.

Er Majsen "gået i stå" kan man på en stille dag (på tørre planter), forsøge med 5-10 kg N/Ha f.eks. i en NtS-gødning tilsat vand. Der gødskes med en stor fladdyse (f.eks. en 20ér) Brug ALGRIG stråledyser i majsen! Når flydende gødning blandes med vand skal omrøring være slået til under udsprøjtning for at sikre en ensartet koncentration i sprøjtevæsken.

 

DanGødning A/S · Møllebugtvej 9 · DK-7000 Fredericia · Administration tlf: 76201480 · Produktion tlf: 75911933 · email: info@dangodning.dk