Brug den rigtige strategi i vinterhvede

Foråret er over os, og dermed en ny gødningssæson. Her er det vigtigt, at man bruger den rigtige strategi i forhold til den gødningstype man skal udbringe.

DanGødning skal IKKE udbringes efter samme strategi som fast gødning. Fast gødning tildeles ofte tre-fire gange i løbet af vækstsæsonen på grund af den store andel af nitrat N.

DanGødning indeholder både amid N(urea) og ammonium N og kun en mindre andel på nitrat N. Sammensætningen reducerer udvaskning og lattergasfordampning og medfører at DanGødning kan udbringes tidligt, og kun ved to tildelinger: en i marts og en i april.

Tildelingen af DanGødning med gødningsdyser, og dermed optagelse gennem rødderne, bør under alle omstændigheder færdiggøres allerede i april måned. Amiddelen frigives løbende og giver dermed en jævn vækst, men er også grunden til at tildelingen på jorden bør afsluttes i april måned.

Den tidlige udbringning, resulterer i bedre kvælstofudnyttelse og dermed højere udbytter i forhold til strategier, hvor man vælger at tildele fast eller flydende gødning på jorden i maj måned.

En senere justering af kvælstoftildelingen skal foregå som decideret bladgødskning med almindelige dyser – ikke gødningsdyser.

Husk, at uanset hvilken gødningstype man skal udbringe, så vil den rette strategi give bedre N udnyttelse som er til gavn for både klima og udbytte.

Rigtig god påske.

 

Med venlig hilsen

 

Lars Hindbo

Rådgivning og produktudvikling

Direkte tlf: + 45 76 20 14 73, mobil: +45 44 10 17 84, email: lhi@dangodning.dk

Brug den rigtige strategi i vinterhvede