Gode snakke om flydende gødning til plantearrangementer
De sidste tre uger har DanGødning deltaget i adskillige af sommerens forskellige fremvisninger af forsøgs- og demoparceller i det ganske danske land. DanGødning har selv haft parceller med, for at kunne få en god snak om flydende gødning.
Vi havde, lidt afhængig af lokaliteten, valgt at fortælle om etablering af frøgræsudlæg i vårbyg, bladgødskning og den unikke kvælstofsammensætning i flydende gødning.
Ved etablering af frøgræs i vårbyg, havde vi valgt at placere flydende gødning direkte ned i sårillen sammen med græsfrøene, for at sikre en hurtigere fremspiring og et kraftigere udlæg. Udover en demoparcel, så er der udlagt deciderede forsøg, som vi vil se resultaterne af i løbet af efteråret.
Bladgødskning er meget oppe i tiden. Det er en sikker og klimavenlig metode til at foretage en sen tilførsel/regulering af næringsstoffer i alle afgrøder, hvilket flere landmænd kunne bekræfte.
Tilsætning af flydende gødning til græs- og svampemidler var et emne, der tit blev spurgt ind til. Det er helt sikkert noget der skal laves flere forsøg med, så vi får det brugt i de rigtige tilfælde og med de rigtige doseringer.
Sidst men ikke mindst, så fik en del øjnene op for, at kvælstofsammensætningen i flydende gødning på mange områder er en stor fordel i forhold til at sikre afgrøderne en jævn tilførsel af kvælstof, og dermed en jævn vækst, og det uanset om vi har et meget fugtigt eller tørt forår.
Da flydende gødning har størstedelen af kvælstoffet på amid- og ammoniumform og kun en lille del på nitratform, så er risikoen for udvaskning og lattergasemission meget lille, hvilket er en gevinst for klimaet.
Med venlig hilsen
Lars Hindbo
Rådgivning og produktudvikling
Direkte tlf: + 45 76 20 14 73, mobil: +45 44 10 17 84, email: lhi@dangodning.dk