Sengødskning majs
Som rettesnor skal indholdet af N omkring den 1. juli i det sidst udviklede blad være 3,7 pct. af tørstoffet. Skal der udbringes en større kvælstofmængde når majsen har 5-8 blade, bør udbringningen ikke foregå over afgrøden, da en del af gødningen vil lande i vinklen mellem blad og stængel med risiko for skader på planterne. Dette gælder for både flydende og fast gødning.
Den bedste løsning er derfor udbringning af flydende gødning mellem rækkerne, enten med gødningsudstyr på radrenseren, eller med slangedyser (se billedet), Der findes flere forskellige fabrikanter der producerer slangedyser, der er beregnet til flydende gødning. Vi henviser gerne til forhandlere ved henvendelse.
En ren DG-N eller en DG-NtS gødning vil være optimalt at anvende på nuværende tidspunkt. Vær opmærksom på, at tilgængeligheden af svovl har en positiv indflydelse på planternes N-udnyttelse. Da svovl i modsætning til kvælstof er immobilt i planterne, er det derfor vigtigt at være opmærksom på en tilstrækkelig S-forsyning gennem hele vækstperioden.
Bladgødskning af majsen
Har majsen lukket rækkerne og der er behov for N-tildeling vil bladgødskning med DG-N 18 der er amidbasseret gødning være optimalt. Det er her vigtigt, ikke at give mere end maksimalt 10 kg. pr/ha. Gødningen udsprøjtes med lavdriftsdyser fortyndet med vand, så den samlede mængde sprøjtevæske er 150-200 liter pr/ha. Bladgødskningen skal foretages på tørre planter, og man skal sørge for, at undgå dage med stærk sol og høj varme dage. Undgå desuden at bladgødske majs, som er tørkestresset.
DG-EXACT
Nyhed: Download vores nye DG-EXACT app, specielt udviklet til brugere af DanGødning. Appen er et værktøj til hurtigt at beregne den nøjagtige gødningsmængde, der skal udbringes i forhold til den ønskede N-mængde. Appen angiver den mængde P, K og S kg/ha. der tildeles ved de forskellige DG-gødningstyper. Med DG-EXACT appen beregnes også let og hurtig dosering af Agrotain i DanGødning's produkter.
Vil du vide mere?
Kontakt os endelig på tlf. +45 76 20 14 80 hvis du vil vide mere. Vi er altid klar til at rådgive angående optimal anvendelse af DanGødning, og deltager også gerne med indlæg i erfagrupper eller andre faglige grupper.
Emner kunne være:
Præcision og effektivitet.
Planternes optagelse af næringsstoffer.
Betydningen af anvendelse af 100 pct. opløselige næringsstoffer.