Manglende nedbør og gødskning

Det tørre forår er allerede ved at give udfordringer i forhold til optagelse af næringsstoffer. DanGødning får for tiden en del spørgsmål omkring strategien med flydende gødning under tørre forhold:

  • Skal jeg tilsætte mere inhibitor for at forhindre fordampning under tørre forhold?

SVAR: Nej. Det er kun de første timer efter udbringning, hvor gødningen ligger oven på jorden, at der er en risiko for fordampning. Det er denne risiko inhibitoren DG-NmaX forhindrer. Når først gødningen er trukket ned i jorden, så er der ingen risiko for fordampning længere.

  • Skal jeg gemme noget af den gødning som skal udbringes med gødningsdyser i april måned til senere, og udbringe det efter der er kommet vand?

SVAR: Nej. Flydende gødning skal ikke opløses og har derfor ikke samme afhængighed af nedbør som fast gødning har. Det er derfor bedre at få hele mængden bragt ud. Også uden nedbør er der tilstrækkeligt fugt i overfladen, så gødningen bedre kan trænge ned i jorden.

Skal man ”gemme” noget til senere, skal det udbringes som bladgødskning med almindelige sprøjtedyser. Fortsætter den tørre periode, så kan det under alle omstændigheder være en god ide at supplere kvælstoftilførslen via bladene. Til bladgødskning skal man huske at bruge en amid(urea) baseret gødning, som er den mest effektive og skånsomme kvælstof type. Her anbefaler vi DG-Leaf N 18 som en ren amidbaseret gødning. DG-Leaf NtS 17-1 er ligeledes amidbaseret og tilsat svovl. Denne type er især rettet mod vinterraps, brødhvede og kartofler. Anbefalet tildeling er 10 kg. N pr. ha. i begge produkter.

Får vi afgrøder som kommer til at lide under vandmanglen, så kan det være en god ide at tilsætte en smule fosfor til bladgødskningen. Her anbefaler vi DG-Leaf NP 4-5. Anbefalet dosering er 10-20 liter pr. ha.

 

Med venlig hilsen

Lars Hindbo

Rådgivning og produktudvikling

Direkte tlf: + 45 76 20 14 73, mobil: +45 44 10 17 84, email: lhi@dangodning.dk

Manglende nedbør og gødskning