Svovl er afgørende for en effektiv udnyttelse af kvælstof i gylle

Med de høje priser vi ser på gødningsmarkedet for tiden, så er det essentielt at opnå så høj og effektiv en udnyttelse af kvælstoffet som muligt.   

Udnyttelsen af kvælstoffet i husdyrgødning er i denne sammenhæng nævnt som et af de områder, hvor der er noget at hente. Her nævnes forsuring, tilsætning af nitrifikationshæmmere, nedfældning, deling af tilførsel, analyser osv. som nogen af værktøjerne, der kan benyttes. Alt sammen gode tiltag for at optimere N-tilførslen.   

En vigtig faktor for at planterne så rent faktisk kan optage og omsætte den kvælstof de får til rådighed, er svovl. Har afgrøden ikke svovl nok til rådighed, så falder effektiviteten i udnyttelsen af kvælstof, da omsætningen af kvælstof i planterne er afhængig af, at svovl er til stede. Tyske forsøg har således vist, at mangel på blot 1 kg. svovl, kan føre til blokeret optagelse af 10 kg. N, med store udbyttetab til følge. Sagt på en anden måde: selvom der er kvælstof til rådighed for planterne, så kan de ikke udnytte det, hvis de er underforsynet med svovl.  

Størstedelen af svovl i husdyrgødning er organisk bundet, og derfor ikke tilgængeligt for planterne. 1. års effekt af svovl fra husdyrgødning er i praksis noget man ser bort fra. Arealer som jævnligt tilføres husdyrgødning vil efter en årrække have en eftervirkning svarende til 4-6 kg. svovl pr. ha., men husdyrgødning kan altså ikke afhjælpe en akut svovlmangel. Er husdyrgødningen derimod forsuret med svovlsyre, så vil den indeholde et højt indhold af tilgængeligt svovl.  

Landsforsøg, udført i 2021, fastslår vigtigheden af, at der er svovl nok til rådighed for at sikre udnyttelsen af kvælstof. To faktorer bliver desuden nævnt som værende vigtige i forhold til svovlforsyningen:  

  • Indholdet af svovl i luften formindskes år for år og forøger derfor nødvendigheden af tilførsel via gødningen. 
     

  • Svovl udvaskes meget nemt, så nedbørsmængden i løbet af vinteren og det tidlige forår er vigtig at tage i betragtning.  

DanGødning’s NtS gødninger er perfekte til at afstemme svovlbehovet i slætgræsmarkerne i kombination med husdyrgødningen. Svovlkilden AtS som DanGødning benytter har nitrifikationshæmmende effekt, hvilket er perfekt i forhold til denne kombination. 

Rigtig god sommer.

 

Med venlig hilsen

Lars Hindbo

Rådgivning og produktudvikling

Direkte tlf: + 45 76 20 14 73, mobil: +45 44 10 17 84, email: lhi@dangodning.dk

Svovl er afgørende for en effektiv udnyttelse af kvælstof i gylle